tirsdag den 13. maj 2014

Ny yndlingscafé - Atelier September


Jeg har læst så godt om Atelier September i Gothersgade i København og kom endelig derind i dag! Jeg blev bestemt ikke skuffet. Aldrig har jeg fået så lækker en rugbrødsmad - wow! Prikken over i'et var selskabet, for jeg havde fornøjelsen af min søde mor hele dagen. Vi havde ingen faste planer, så vi tog dagen, som den kom og gik i den retning, vi følte for. Det var skønt. Emma, Sebastian og min far blev forkælet med lidt nyt tøj og min mor fik endelig købt det smukke tørklæde fra Louis Vuitton, hun fik lovning på til sin fødselsdag i februar. 

Vi fik begge verdens lækreste avocadomad, som bestod af hjemmebagt, groft rugbrød med avocado, olivenolie, citronskal, havsalt, chili og purløg. Alt økologisk! Til dessert delte vi den mest fantastiske croissant og madeleinekage med citronglasur. Vi drak earlgrey og friskpresset grapejuice til. 

Min smukke mor






De varmeste anbefalinger til Atelier September herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar