lørdag den 17. maj 2014

Første tur i Zoo

Emma havde sin første tur i Zoologisk Have Store Bededag og det var et kæmpe hit! Vi havde en rolig formiddag hjemme og så sov hun to timer i sin seng. Da hun vågnede, kørte vi afsted med tasken pakket med kiks, boller, vand og ostehapser. Hun syntes, det var meget spændende, at vi skulle se rigtige dyr og brugte hele bilturen til Frederiksberg med at sige "farlig løve" og "wwwrrraaahhh". 

Vi lejede en trækvogn, men den gad pigebarnet ikke sidde i mere end to minutter. Næste gang dropper vi den, for den er lidt besværlig at trække rundt med. Dog havde hun en fest med at skubbe bagpå :)


Det mest spændende var løverne, isbjørnen, skildpadderne og en ballon med Rasmus Klump på ;) Men hun var også meget glad for mågerne og søløverne. Efter halvanden times opdagelse og dyrelyde, gik vi mod gavebutikken, hvor hun fik lov til at vælge en bamse. Hun valgte en isbjørn, der skal hedde Isbjørn - meget opfindsom pige, jeg har. 

Kjole fra Wheat HER // Cardigan fra Zara LIGNENDE HER // Hat fra H&M HER // Sandaler fra Angulus HER.






Det var en skøn tur, som vi helt sikkert gentager snart!

Håber I har haft en dejlig Store Bededag og får en fortsat dejlig weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar