Hvor har jeg dog savnet Emma hele weekenden! Hun tog med mormor og morfar i sommerhuset i Sverige i fredags, og på trods af adskillige videoer og fotos, har jeg savnet hende så meget. Så i går måtte jeg se hende før aftalt og tog derfor med til Oldemor, hvor de skulle spise frokost. Det var så dejligt at se hende igen! Hun er så sjov og sød.
I hverdagen kan jeg ind i mellem synes, at hun er en stor mundfuld og glæde mig til, at hun skal være sammen med sine bedsteforældre. Alligevel har jeg svært ved at nyde det, når hun så ikke er her. Ligeså snart jeg ved, at hun er blevet hentet i vuggestuen af andre end mig, får jeg en lille sten i hjertet, som først forsvinder, når hun er i nærheden af mig igen.
Jeg elsker dog, at hun har så tæt et forhold til alle sine bedsteforældre! Sidste weekend var hun i sommerhus med farmor og farfar og hun nyder bare at være afsted. Tænk, at man kan være så heldig. En hel weekend med fuld opmærksomhed fra søde bedsteforældre. Så heldig var jeg ikke, da jeg var 2,5 år. Hun nyder det og får ikke hjemve, for hun har tilbragt så meget tid med dem siden hun blev født. Alle fire bedsteforældre har hun minimum set to gange om ugen i de cirka 124 uger, hun har levet. Det giver altså et tæt forhold, der siger spar to!
Jeg skal lære at nyde at savne, for det gør gensynet så meget bedre <3
