Viser opslag med etiketten sommerhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerhus. Vis alle opslag

mandag den 25. august 2014

Om at savne

Hvor har jeg dog savnet Emma hele weekenden! Hun tog med mormor og morfar i sommerhuset i Sverige i fredags, og på trods af adskillige videoer og fotos, har jeg savnet hende så meget. Så i går måtte jeg se hende før aftalt og tog derfor med til Oldemor, hvor de skulle spise frokost. Det var så dejligt at se hende igen! Hun er så sjov og sød. 

I hverdagen kan jeg ind i mellem synes, at hun er en stor mundfuld og glæde mig til, at hun skal være sammen med sine bedsteforældre. Alligevel har jeg svært ved at nyde det, når hun så ikke er her. Ligeså snart jeg ved, at hun er blevet hentet i vuggestuen af andre end mig, får jeg en lille sten i hjertet, som først forsvinder, når hun er i nærheden af mig igen. 

Jeg elsker dog, at hun har så tæt et forhold til alle sine bedsteforældre! Sidste weekend var hun i sommerhus med farmor og farfar og hun nyder bare at være afsted. Tænk, at man kan være så heldig. En hel weekend med fuld opmærksomhed fra søde bedsteforældre. Så heldig var jeg ikke, da jeg var 2,5 år. Hun nyder det og får ikke hjemve, for hun har tilbragt så meget tid med dem siden hun blev født. Alle fire bedsteforældre har hun minimum set to gange om ugen i de cirka 124 uger, hun har levet. Det giver altså et tæt forhold, der siger spar to! 

Jeg skal lære at nyde at savne, for det gør gensynet så meget bedre <3



tirsdag den 22. juli 2014

Svensk badeidyl

Weekenden blev tilbragt i sommerhus i Sverige i selskab med vores skønne naboer. Solen strålede fra en skyfri himmel hele weekenden, så al aktivitet foregik udendørs. Emma elskede sin debut i badesøen og var meget modig - endda lidt for modig, for et par gange fik hun hovedet under, men det afskrækkede hende ikke fra at ville længere ud hele tiden. Hun følte sig så sej og stor med badevinger på, fordi nabo Oliver også havde et par på. De to nabodrenge er Emmas store forbilleder og hun elsker deres selskab. Det er skønt med to så søde "storebrødre", når man er en drengepige på 2 år. 






Kjole fra Little Marc Jacobs HER // Sandaler fra Angulus HER (på udsalg)

Alt skal have en krammer i øjeblikket <3




lørdag den 5. juli 2014

Batterierne genopladet!


Vi har haft en dejlig ferie i den finske skærgård, som vi elsker at besøge! Mine forældre har et skønt bjælkehus på en lille ø, hvor man ikke kan andet end at slappe af og hygge sig. Vi har sejlet ture i motorbåd, set en masse dyr, samlet grankogler, tegnet, set film, spillet iPad, lavet mad, badet i svømmebassin, slikket sol og hørt regnen tromme på taget. Alt sammen meget meditativt, så nu er batterierne igen opladet og klar til hverdagen igen rammer på mandag. Heldigvis i en mild udgave, for Sebastian har fortsat ferie i to uger. I næste uge kommer Emma i vuggestue i 5-6 timer hver dag, så hun kan blive stimuleret af de andre børn. Hun har kun leget med mor, far, mormor og morfar i to uger, så nu trænger hun til andre børns selskab. I uge 29 har vuggestuen lukket, så der skal vi igen hygge os herhjemme, bare os tre. Vi har ikke de store planer og glæder os til ferie i Danmark med alt, hvad det indebærer af is, Tivoli, kanalrundfart, strand og lange middagslure. 

Her lidt billedspam fra vores ferie:

T-shirt fra Stella McCartney på tilbud til 185 kr. HER
















Badedragt fra Little Pieces på tilbud til 54 kr. HER 


Jakke fra Ver de Terre lignende HER
Shorts fra Pompdelux HER // Cardigan fra MarMar HER
Flyveturen var et hit! Det var et helt år siden, hun sidst havde fløjet, så det kunne hun ikke huske. Hun har snakket om flyvemaskiner i et døgn nu! iPaden reddede turen, for hendes blik veg ikke fra den i halvanden time. 
 

tirsdag den 10. juni 2014

Sommerhuslykke

Vi har haft nogle skønne dage i sommerhus med Farmor, Farfar, Faster og Onkel. Emma har nydt den overvældende opmærksomhed og kærlighed i fulde drag. Efter to døgn sammen, var hun ret overstimuleret og trodsig, men efter et par timer hjemme var hun helt sig selv igen og spørger hele tiden efter især Faster, som vist er Emmas bedste ven <3 Faster er blevet hevet i, styret rundt og krammet hele weekenden.

Vi har spist masser af is, købt varmrøget laks i Odden Havn, spist morgenmad i solen, siddet udenfor til kl. 23.30 og slappet af på vattæpper med store bunker magasiner. Mændene fik klippet hæk og Emma hjalp med at pudse vinduer, så der er fint til Fasters fest om to uger. 

Selvom jeg elsker mit hus, er jeg vild med at lade batterierne op væk fra hjemmet, hvor jeg ikke tænker over indkøb, vasketøj og huskesedler i ligeså højt grad. Jeg kan bedre slå hjernen fra og være i nuet. Se en hel Disney-film med Emma, tegne tegninger, spise is og læse blade med god samvittighed. Vi er så heldige både at have muligheden for at koble fra i min mands forældres sommerhus ved Vig og mine forældres sommerhus i Sverige ved Örkelljunga. Vi elsker at være der!


Ver de Terre fleece HER // Wheat leggings HER // New Balance sko HER
Petit Crabe solhat HER
To bestemte damer :) Emma og Faster



MarMar cardigan HERog leggings HER
Petit Crabe UV-dragt HER