mandag den 31. marts 2014

Spejlæg er sagen

Emma elsker æg i stort set alle afskygninger og har gjort det siden, hun var meget lille og måtte begynde at få andet end mælk. I øjeblikket er især spejlæg og røræg de helt store hit! Spejlæg laver jeg tit om morgenen i hverdagen og så deler vi nogle stykker. I weekenden laver Far røræg, som bliver spist med så stort velbehag af den unge dame, at jeg ikke altid når at smage. 

I lørdags startede dagen med spejlæg á la Mor og á la Emma:




Spejlæg á la Mor

Spejlæg á la Emma


mandag den 24. marts 2014

Sommer = nyt tøj


De sidste måneder har jeg sukket efter sommer og sol, så shoppingen har bestået af skønne sager til Emma, der minder om varmt vejr, leg udenfor og fregner på næsen.
Her er de ting, jeg glæder mig til at se hende iført, når hun udforsker haven, soppebassinet og diverse legepladser de næste mange måneder. Hun er ikke glad for flyverdragter, huer, vanter og lignende, så det bliver en befrielse for både os og hende, når hun kan komme udenfor i en fleece og et par kondisko eller sandaler. Der er ikke noget mere nuttet end små tæer i smukke sandaler!

Pompdelux fleece - lige her - Pompdelux lyserød tunika - lige her - Pompdelux blå tunika - lige her - Pompdelux shorts - lige her
Nærbillede af blå tunika - så smuk!

Badedragt fra H&M - lige her



Soft Gallery t-shirt - lige her

Nærbillede af t-shirtens fine print og broderier

Soft Gallery bukser - lige her


fredag den 21. marts 2014

Angulus - en særlig kærlighed

Angulus har en helt særlig plads i mit hjerte. Emmas første sko og sandaler var derfra og kvaliteten er altid helt i top. Jeg fik mit første par støvletter i efteråret og har nærmest levet i dem siden. Det er som at have smør siddende rundt om foden! En ekstra bonus er, at de fleste modeller fås i både en bred og smal model. Mine laaaange, smalle fødder elsker dem! 

I sidste uge kom der forårssko til samlingen i yndlingsprintet, leopard. Vi kommer til at matche så fint. Emmas støvlet har print i velour, som gør den dejlig at røre ved og hun synes, den er ret sjov. Hun kan næsten tage den på selv og det er også en fordel, når man er 23 måneder og helst vil alt selv!

Nu er vi helt klar til foråret, som heldigvis allerede er i fuld gang! 

Angulus støvletter til mor - lige her - Angulus støvletter til pige - lige her 



onsdag den 19. marts 2014

Weekend i skønne Barcelona

Ved vores bryllup i december, gav jeg S en forlænget weekend til Barcelona i morgengave. Han blev så glad! Især fordi gaven indebar billetter til at se en fodboldkamp med hans yndlingshold, Barcelona, på deres hjemmebane Camp Nou. 

Vi afleverede Emma hos min mor torsdag og tog et morgenfly fredag for at få mest ud af dagen. Det var en mærkelig følelse at sidde i et fly uden at skulle underholde en baby/tumling med kiks, vand, iPad, bøger osv. Vi kunne bare læse blade, høre musik og tage en lur uden at blive vækket.
Da vi kom til hotellet, gik vi en tur ud i byen for at danne os et overblik over, hvad vi boede i nærheden af. Det var ikke så lidt endda! Hotellet kan virkelig anbefales for dets belligenhed og store værelser til en rigtig god pris. Hotellet hedder Montblanc og ligger på Via Liaetana parallelt med La Rambla, som er meget centralt. I finder det lige her.

Vi kiggede lidt butikker og besøgte en smuk katedral, som under alteret havde en trappe ned til et underjordisk værelse, hvor man kunne se og høre præster læse op af biblen. Det var en meget anderledes og fin oplevelse.

Min skønne mand i jakke fra Moncler, jeans fra Boss, sko fra Sebago



Vi endte dagen ved havnen, hvor vi spiste pandekager og nød udsigten og stilheden. 




Som den perfekte afslutning på dagen, fandt vi vores yndlings-isbutik, som vi første gang stiftede bekendtskab med i Paris sidste år. De laver de mest fantastiske, italienske is formet som roser og lækre macarons med is i midten! Intet mindre end fantastisk. 


Kjole fra Saint Tropez, trøje fra PBO, tørklæde fra Zara


Lørdag ville vi shoppe, for butikkerne har lukket søndag. Så vi udskød resten af de kulturelle seværdigheder og gik mod gaden med de dyrere butikker. Vi elsker begge at kigge på de dyre ting, selvom vi meget sjældent køber noget. Det endte med lidt fint forårstøj til Emma fra Zara, en sweatshirt til mig selv fra H&M og nogle t-shirts fra Nike til S.
Vi besøgte et af Gaudís smukke huse i perfekt solskin. De er altid et besøg værd, hvis man sætter pris på fantastisk arkitektur, farver og dekoration. 




Søndag gik vi en lang tur til katedralen "La Sagrada Familia", som er endnu et af Gaudís mesterværker. Da jeg var der for 10 år siden, renoverede de kirken indvendigt og nu var de i fuld gang udvendigt. Måske kan jeg få lov at se den færdig om 10 år? 



Efter en dejlig tur rundt i byen med sightseeingbus endte vi dagen ved Camp Nou, som var rejsens højdepunkt! Jeg er ikke fodboldfan, men blev næsten omvendt, for sikke en oplevelse!! Der var den mest fantastiske stemning på stadion og der var så hyggeligt, selvom 72.000 mennesker var samlet. Det bedste ved kampen var min kære mands humør, der steg og steg i takt med, at boldene fløj i mål den ene gang efter den anden. Han var helt høj bagefter og det var jeg egentlig også! Som bonus var dette kampen, hvor Messi scorede det mål, der gjorde ham til den mest scorende Barca-spiller nogensinde. Det gjorde ikke stemningen mindre god!!




Efter tre nætter væk fra Emma, var vi klar til at tage hjem og få hendes dejlige kram igen! Vi blev enige om at tage en forlænget weekend til en storby uden barn hvert år, for det gør noget helt særligt for sammenholdet som par og forældre at få snakket et emne til ende uden afbrydelse. Vi glæder os allerede til næste tur!



tirsdag den 11. marts 2014

Tip om lagersalg: Wheat

Wheat er et fantastisk mærke, når det handler om børnetøj. Man får rigtig god kvalitet til en ligeså god pris, og designerne er helt med på børnemoden sæson efter sæson. 
Et par gange om året sælger de ud af det lækre tøj på et kæmpe lagersalg i Nordhavnen, hvor man kan gå på jagt i kasser og containere fulde af tøj til baby, tumling, barn og teenager.

I weekenden d. 22. marts fra 10-16 og 23. marts fra 10-15 går det løs igen.



Adressen er:

Nordhavn
Sundkrogsgade 25
2100 København Ø.

Køen til betaling er opdelt i dankort og kontanter og det kan klart anbefales at have kontanter med!
Priserne starter fra 20 kroner og man sparer 50%-80% på tidligere kollektioner og kollektionsprøver.

Et skønt lagersalg, som varmt kan anbefales!




søndag den 9. marts 2014

Gå væk, sygdom!

Så var det vores tur til at blive ramt af én af de uundgåelige sygdomme, som overgangen fra vinter til forår bringer med sig. Faktisk er vi dobbelt ramt, for Emma har både revet halsbetændelse OG skarlagensfeber til sig - stakkels pige! Torsdag morgen fik hun pludselig høj feber og senere på dagen opdagede vi et rødt udslæt på ryg og bryst. Hun fik penicillin hos lægen fredag og så gik det  heldigvis hurtigt bedre! Hun er en sej lille én, for hun er kun ked af det og frustreret i timerne indtil feberen rammer. Når først sygdommen har sat sig i kroppen, er hun mat, men glad. Det er skønt, hun kan bevare sit gode humør på trods af feber og ubehag. Nu skal hun hygge med sin mor hele ugen, for hun skal have penicillin indtil fredag morgen.


Længe leve penicillin!

Sløj lille pige 

Håber ikke, hun har nået at smitte nogen i vuggestuen!

Er Jeres børn også ramt af diverse forårssygdomme i øjeblikket?

Hav en dejlig søndag!


torsdag den 6. marts 2014

Forår i min vindueskarm

Foråret er min yndlings årstid med alle de grønne spirer, der myldrer frem fra den brune jord og de visne blade. Snart springer buske og træer ud og så er sommeren på vej! Den lune vinter har forvirret min have og derfor er der allerede store knopper på roser, kastanjetræ og syrener. Jeg er spændt på at se, om de springer ud tidligere, end de plejer. Emma er blevet rigtig glad for at lege udenfor og derfor er vi i haven hver dag efter vuggestue. Vi gynger, rutscher og kigger på buske og planter. 

Jeg har bragt foråret ind i min stue med skønne blomster. Påskeliljer, erantis og vibeæg lyser op og står flot til vores mørke mahognivinduer. Lyngbyvaserne er jeg helt vild med og ønsker mig flere!


Vaserne fås lige her







tirsdag den 4. marts 2014

Det lækreste termotøj

Termotøj er guld værd for børn i overgangsperioderne, hvor flyverdragten er for varm og forårsjakken for kold. Sidste år, da Emma gik i dagpleje, sad hun på numsen og legede det meste af tiden. Derfor havde hun altid regnbukser på uanset vejret. Jeg købte ikke termotøj til hende, fordi jeg ærligt talt syntes, det hele var for grimt, skinnende og polyester-agtigt. 

Derfor var min glæde stor, da jeg i efteråret hørte rygter om, at Wheat ville genoptage lanceringen af deres super flotte termotøj her til foråret! 

Da Wheat for nogle uger siden åbnede op for salget af deres lækre SS14 nyheder på webshoppen, slog jeg derfor til med det samme.
Termosættet er tykt, let og smukt med quiltet mønster i en douche grålig rosa. Det bedste af det hele er, at det er mat i stedet for det typiske blanke, som jeg ikke er fan af. Wheat er altid fantastiske til at levere varerne hurtigt, have 60 dages returret og svarer gerne på alle spørgsmål. 

Næste weekend skal sættet indvies, hvis vejret tillader det. Den lille trold kommer til at elske at løbe rundt, gynge og sidde i sandkassen i sit nye, fine tøj <3 

Termo jakke - Termo bukser