Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forår. Vis alle opslag

torsdag den 6. marts 2014

Forår i min vindueskarm

Foråret er min yndlings årstid med alle de grønne spirer, der myldrer frem fra den brune jord og de visne blade. Snart springer buske og træer ud og så er sommeren på vej! Den lune vinter har forvirret min have og derfor er der allerede store knopper på roser, kastanjetræ og syrener. Jeg er spændt på at se, om de springer ud tidligere, end de plejer. Emma er blevet rigtig glad for at lege udenfor og derfor er vi i haven hver dag efter vuggestue. Vi gynger, rutscher og kigger på buske og planter. 

Jeg har bragt foråret ind i min stue med skønne blomster. Påskeliljer, erantis og vibeæg lyser op og står flot til vores mørke mahognivinduer. Lyngbyvaserne er jeg helt vild med og ønsker mig flere!


Vaserne fås lige her







torsdag den 20. februar 2014

Forårssko til Emma

Jeg har længe overvejet, hvilke sko Emma skulle have til foråret. Jeg er kæmpe fan af Angulus og overvejede meget et par lækre støvletter derfra, men eftersom den lille dame er lidt af en drengepige og gerne suser rundt på legepladsen og laver ballade, valgte jeg at gå efter nogle mere praktiske sko med større bevægelighed.

Længe var jeg sikker på, at Nike Free var det rigtige valg. De vejer ingenting og fås i et væld af farvekombinationer. Men de Emma prøvede dem, fandt jeg ud af, hvor brede de er i de små størrelser! Hendes fod er lang og smal (som moderens), så Nike bliver først god, når hun bliver ældre.

Det endelige valg faldt på en lækker sko fra New Balance, som jeg havde læst rigtig godt om på forskellige blogs. Den er super smal, praktisk i farve og materialer, og nem at tage af og på på grund af velcroen. 

Vi er fans og glæder os til at tage dem i brug, når det bliver lidt lunere i vejret!





torsdag den 13. februar 2014

Endelig forår

Foråret viser sine første tegn og det er meget tiltrængt! Jeg har ventet hele vinteren på at se grønne skud spire frem, knopper på træerne og sol gennem vinduerne. Minusgrader og mørke er jeg bestemt ikke fan af, så vinteren føles altid meget lang. Nu er det pludselig så godt som lyst, når den lille frøken vågner og det nyder jeg. 

Her er lidt billeder fra weekenden, hvor vi nød det dejlige, milde vejr i haven. 

Frakke fra Benetton, hue fra MP, jeans fra Diesel, støvler fra Angulus












onsdag den 5. februar 2014

Zara

Et mærke, jeg bliver ved med at vende tilbage til, når der skal købes basistøj til Emma, er Zara. De laver altid lækkert tøj i god kvalitet til få penge. Jeg elsker deres evne til at være på forkant med børnemoden uden at få børnene til at ligne påklædningsdukker. Emma er så heldig at, hendes mormor køber Zara til hende i Spanien og hendes farmor og faster køber fine ting på Kreta, når de er på ferie. Man kan altid få et helt andet udvalg i udlandet. Denne sæson er fyldt med quilt, pasteller, denim, blomster og blonder. Emma er netop vokset ud af alt i Zaras størrelse 94, så jeg har været på nettet og finde lidt fine ting frem i næste størrelse, som kan ses herunder. 







Blomstrede bukser