Viser opslag med etiketten Wheat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wheat. Vis alle opslag

tirsdag den 10. juni 2014

Sommerhuslykke

Vi har haft nogle skønne dage i sommerhus med Farmor, Farfar, Faster og Onkel. Emma har nydt den overvældende opmærksomhed og kærlighed i fulde drag. Efter to døgn sammen, var hun ret overstimuleret og trodsig, men efter et par timer hjemme var hun helt sig selv igen og spørger hele tiden efter især Faster, som vist er Emmas bedste ven <3 Faster er blevet hevet i, styret rundt og krammet hele weekenden.

Vi har spist masser af is, købt varmrøget laks i Odden Havn, spist morgenmad i solen, siddet udenfor til kl. 23.30 og slappet af på vattæpper med store bunker magasiner. Mændene fik klippet hæk og Emma hjalp med at pudse vinduer, så der er fint til Fasters fest om to uger. 

Selvom jeg elsker mit hus, er jeg vild med at lade batterierne op væk fra hjemmet, hvor jeg ikke tænker over indkøb, vasketøj og huskesedler i ligeså højt grad. Jeg kan bedre slå hjernen fra og være i nuet. Se en hel Disney-film med Emma, tegne tegninger, spise is og læse blade med god samvittighed. Vi er så heldige både at have muligheden for at koble fra i min mands forældres sommerhus ved Vig og mine forældres sommerhus i Sverige ved Örkelljunga. Vi elsker at være der!


Ver de Terre fleece HER // Wheat leggings HER // New Balance sko HER
Petit Crabe solhat HER
To bestemte damer :) Emma og Faster



MarMar cardigan HERog leggings HER
Petit Crabe UV-dragt HER



fredag den 6. juni 2014

Fars Dag

Håber alle havde en god Grundlovsdag og fik fejret fædrene. Vi gør ikke ret meget ud af mors dag og fars dag, men giver dog en gave til hinanden. Emma var meget stolt over at give farmand en gave og jeg nyder at se, at hun allerede nu føler glæde ved at give og ikke kun ved at få. 

De to havde nogle hyggelige timer alene sammen, mens jeg tog i Haveselskabets Have til havemessen "Mit hjem er mit slot" i går. Messen løber over de næste 4 dage, så man kan godt nå derind! Jeg har været der hvert år de sidste fem år og elsker stemningen og de fine blomster, krukker osv. 
Læs mere HER.

I eftermiddag efter arbejde og vuggestue tager vi i sommerhus med Sebastians familie. Det bliver dejligt at slappe af, få maden serveret og bare kunne lege med Emma uden pligter.

Ønsker alle en rigtig dejlig pinse! 


Kjole fra Wheat HER // Sandaler fra Angulus HER
Lille dansemus! Hun skal starte til dans til september og hun er SÅ klar!


lørdag den 17. maj 2014

Første tur i Zoo

Emma havde sin første tur i Zoologisk Have Store Bededag og det var et kæmpe hit! Vi havde en rolig formiddag hjemme og så sov hun to timer i sin seng. Da hun vågnede, kørte vi afsted med tasken pakket med kiks, boller, vand og ostehapser. Hun syntes, det var meget spændende, at vi skulle se rigtige dyr og brugte hele bilturen til Frederiksberg med at sige "farlig løve" og "wwwrrraaahhh". 

Vi lejede en trækvogn, men den gad pigebarnet ikke sidde i mere end to minutter. Næste gang dropper vi den, for den er lidt besværlig at trække rundt med. Dog havde hun en fest med at skubbe bagpå :)


Det mest spændende var løverne, isbjørnen, skildpadderne og en ballon med Rasmus Klump på ;) Men hun var også meget glad for mågerne og søløverne. Efter halvanden times opdagelse og dyrelyde, gik vi mod gavebutikken, hvor hun fik lov til at vælge en bamse. Hun valgte en isbjørn, der skal hedde Isbjørn - meget opfindsom pige, jeg har. 

Kjole fra Wheat HER // Cardigan fra Zara LIGNENDE HER // Hat fra H&M HER // Sandaler fra Angulus HER.






Det var en skøn tur, som vi helt sikkert gentager snart!

Håber I har haft en dejlig Store Bededag og får en fortsat dejlig weekend!

tirsdag den 11. marts 2014

Tip om lagersalg: Wheat

Wheat er et fantastisk mærke, når det handler om børnetøj. Man får rigtig god kvalitet til en ligeså god pris, og designerne er helt med på børnemoden sæson efter sæson. 
Et par gange om året sælger de ud af det lækre tøj på et kæmpe lagersalg i Nordhavnen, hvor man kan gå på jagt i kasser og containere fulde af tøj til baby, tumling, barn og teenager.

I weekenden d. 22. marts fra 10-16 og 23. marts fra 10-15 går det løs igen.



Adressen er:

Nordhavn
Sundkrogsgade 25
2100 København Ø.

Køen til betaling er opdelt i dankort og kontanter og det kan klart anbefales at have kontanter med!
Priserne starter fra 20 kroner og man sparer 50%-80% på tidligere kollektioner og kollektionsprøver.

Et skønt lagersalg, som varmt kan anbefales!




tirsdag den 4. marts 2014

Det lækreste termotøj

Termotøj er guld værd for børn i overgangsperioderne, hvor flyverdragten er for varm og forårsjakken for kold. Sidste år, da Emma gik i dagpleje, sad hun på numsen og legede det meste af tiden. Derfor havde hun altid regnbukser på uanset vejret. Jeg købte ikke termotøj til hende, fordi jeg ærligt talt syntes, det hele var for grimt, skinnende og polyester-agtigt. 

Derfor var min glæde stor, da jeg i efteråret hørte rygter om, at Wheat ville genoptage lanceringen af deres super flotte termotøj her til foråret! 

Da Wheat for nogle uger siden åbnede op for salget af deres lækre SS14 nyheder på webshoppen, slog jeg derfor til med det samme.
Termosættet er tykt, let og smukt med quiltet mønster i en douche grålig rosa. Det bedste af det hele er, at det er mat i stedet for det typiske blanke, som jeg ikke er fan af. Wheat er altid fantastiske til at levere varerne hurtigt, have 60 dages returret og svarer gerne på alle spørgsmål. 

Næste weekend skal sættet indvies, hvis vejret tillader det. Den lille trold kommer til at elske at løbe rundt, gynge og sidde i sandkassen i sit nye, fine tøj <3 

Termo jakke - Termo bukser

fredag den 28. februar 2014

Hej weekend!

Fredag er min yndlingsdag, for så venter to hele dage, hvor Far har fri og kan hygge med os herhjemme. Vi prøver at lave så få aftaler, som muligt, så der er masser af tid til spontane indslag eller bare at være sammen i nuet. Emma har en alder nu, hvor der helst skal ske noget i løbet af en dag, så vi sørger for enten at lege i haven eller tage i vores bys nye, fantastiske legeland. Der kan hun (og forældrene) fyre en masse krudt af, mens motorikken bliver trænet og samværet bliver styrket.

Denne weekend er én af de føromtalte uden en eneste aftale skrevet i kalenderen. Det er skønt og jeg glæder mig! Især til at vågne uden vækkeur sammen med min mand og datter, og lade vejret og overskuddet bestemme, hvad dagen skal byde på.


Wheat cardigan - Joha uldbody - Name It bukser (lignende) - Angulus sutsko



onsdag den 19. februar 2014

Mormors fødselsdag & legeland

Sidste weekend var så dejlig, at vi stadig lever højt på den! Lørdag var det min elskede mors fødselsdag, som hun valgte at fejre med en super hyggelig pigefrokost med de 20 nærmeste veninder og familiemedlemmer. Emma tilsluttede sig selskabet ud på eftermiddagen og havde en fest med at charme sig ind på alle tilstedeværende og smage chokolade for første gang. 


Det glade fødselsdagsbarn <3
Kjole fra Norlie, kaninvest fra Sofie Schnoor





Om morgenen overraskede vi fødselsdagsbarnet med morgenbrød, flag og sang på sengen. Vi havde fortalt Emma i bilen på vej dertil, at hun skulle være stille, fordi vi skulle overraske mormor. Da vi træder ind af hoveddøren, vælger hun at råbe "hurraaaa", så mormor blev ikke så overrasket, men rigtig glad! 

Søndag var vi i legeland med Emmas ven fra vuggestuen, som vi gik i mødregruppe med. Hans forældre er nu vores gode venner og vi havde en sjov eftermiddag, der endte med dejlig middag hos dem. 



Body fra Joha, cardigan fra Wheat, bukser fra Name It, sutsko fra Angulus