Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag

onsdag den 30. juli 2014

Onsdagsønsker til hjemmet

Tæppe "Pinnochio" fra Hay til 1699 kr. HER // Skål "Kubus" fra By Lassen til 899 kr. HER // Krus "Contrast" fra Royal Copenhagen til 149 kr. HER // Kande "HK" fra Georg Jensen til 2499 kr. HER // Sengetæppe "Arrow" fra Ferm Living til 1699 kr. HER // Krukke "Perlekrukke" fra Liebe til 350 kr. HER // Krukke "Bellino" fra Kähler til 249 kr. HER // Måtte "Viggo" fra Pappelina til 500 kr. HER // Reol "String" HER //



Jeg ELSKER indretning, design og mærkevarer. Denne onsdag drømmer jeg om flere nye ting til samlingen af lækre ting til hjemmet. 

Vores repos er kun indrettet med nogle skabe, så jeg drømmer om en String-reol med bordplade til computer, en Eames-stol til at sidde på og et Pinnochio-tæppe på gulvet. Tæppet har vi i den store størrelse i stuen og vi elsker det. Det skaber så meget glæde med alle farverne, men fordi farverne er holdt i forholdvis neutrale farver (koral, lyserød, sort, blå, brun), bliver det ikke overvældende for øjnene at kigge på. Det vil være så fint i den lille størrelse på reposen. 

I soveværelset mangler vi lidt pynt i vindueskarmene og der vil den store Kähler-krukke og den lille Liebe-krukke være så fine. På sengen skal der være et blødt sengetæppe med rolige farver i gråt og lyserødt. 

Til køkkenet drømmer jeg om den utroligt smukke kande fra Georg Jensen og den skønne Kubus-skål designet af By Lassen, som matcher mine lysestager. Jeg samler på Contrast-krusene fra Royal Copenhagen og mangler denne flotte variant. 

Bryggerset har vi lige fået lavet færdigt med nye skabe og skabslåger, så nu mangler der bare den allersidste finish i form af en fin dørmåtte i praktisk plastik, så børnestøvler og hundepoter bare kan komme an. 






torsdag den 15. maj 2014

Ønsker til mor

Leowulff taske: HER // Tom Dixon stage HER // Billi Bi espadriller HER // Lala Berlin tørklæde HER // Nike Free sneakers HER // Kähler Bellino krukker HER // Soft Gallery taske HER // Marianne Dulong vedhæng HER //


Jeg har fødselsdag om under to måneder og med en familie, der elsker at være i god tid med gaver, må det være på tide med en ønskeseddel. 

Mine ønskelister er altid en blanding af ting til mig selv og ting til huset eller haven. I år er ingen undtagelse! Jeg prøver altid at blande dyre og billigere ting, selvom de dyre altid fylder mest, for dem køber jeg sjældent selv. I løbet af året skriver jeg ønsker ned i min telefon, så jeg altid kan finde på noget, når folk spørger, hvad jeg mangler. Denne sommer mangler jeg åbenbart sko og tasker! 

Den smukke Leowulff taske har jeg i sort med sølvdetaljer og jeg bruger den hver dag. For ikke altid at være så sort, ville jeg elske at  bruge den lyserøde med gulddetaljer hele sommeren. Den ville klæde solbrun hud og fine pastelfarver så fint!

Fyrfadsstagen fra Tom Dixon og de smukke Bellino krukker fra Kähler ville pynte så smukt i mit hjem! Krukkerne på badeværelset til smykker eller i soveværelset til nips, og stagen på sofabordet. 

Espadrillerne og sneakersne er musthaves til mine smalle fødder! Jeg lever i flade sko altid og ville med glæde iklæde mine fødder disse smukke sko. Nike Free er fantastiske at have på og jeg er helt vild med det fine pink print på denne model. 

Tørklædet fik et helt indlæg for sig selv, fordi jeg er så forelsket i det. Det kommer forhåbentlig til at bo om min hals en dag!

De smukke vedhæng fra Marianne Dulong har længe været et ønske, idet jeg elsker mine øreringe i oxyderet sølv, men ofte føler, de mangler et pift at noget fint og feminint. De sorte kugler ville give øreringene det ekstra feminine pift, men stadig være lidt rå. 

Soft Gallery laver de smukkeste print og normalt forelsker jeg mig i ting til Emma. Denne gang er det dog denne taske til mig selv, jeg ønsker mig! Den vil være perfekt som ekstra taske til en weekend i sommerhus, til træning eller til alt det Emma-grej, jeg altid bærer rundt på (bleer, vådservietter, dukke osv).

Jeg er forelsket i samtlige ting på collagen og håber, at flere af tingene finder vej til mig til juli :)


mandag den 10. februar 2014

Inspiration til Emmas ønsker

Tiden flyver afsted og om lidt mere end to måneder fylder lille Emma 2 år! April er en travl og hyggelig måned i vores familie fyldt med fødselsdage. Vi skal både fejre Onkel, Emmas ven fra vuggestuen, min niece, min mand, Emma og min veninde. Eftersom Emma og hendes far har fødselsdag med præcis en uges mellemrum, har vi valgt at slå dem sammen og holde én stor fødselsdag. Vi gjorde det sidste år og vil gentage successen indtil Emma om nogle år forstår, hvad fødselsdag betyder, og derfor skal have sin helt egen dag. Indtil da vil vi hellere samle hele familien end dele den op over flere dage. 
Jeg har længe tænkt på ønsker til Emma og har nu lavet en inspirationscollage, hvor de vigtigste ting er samlet. 



Bobles er et fuldstændig genialt mærke, der laver tumlemøbler til små og store børn. Produkterne er bløde, sjovt udformet som søde dyr, nemme at rengøre, sjove at tumle på og gode at træne motorikken med. Vi er fans og ønsker os derfor endnu et dyr til samlingen. Krokodillen er smart, fordi den kan bruges som trappe og jeg forestiller mig, den skal ligge ved hendes seng, så hun selv kan kravle op i sengen, når hun er stor nok til at få lavet tremmesengen om til juniorseng.

Tøjbøjlerne i mit yndlingsstof "Liberty" er så fine og ville sætte prikken over i'et på Emmas fine kjoler, der hænger fremme på værelset. 

Angulus er mit absolutte yndlingsskomærke - både til Emma og til mor! Sålerne er i det blødeste rågummi, mange af modellerne fås i smalle versioner og så er de i fantastisk kvalitet i læder eller lak. Disse laksko vil være gode i vuggestuen, fordi de nemt kommer af og på ved hjælp af velcro. Desuden er lakken så nem at tørre fri for snavs.

Kufferten fra Trunki er så smart! Børn elsker at have ansvaret for deres helt egne ting, også på ferier. Denne kuffert kan fyldes med barnets egne ting og så kan barnet sidde på den og blive trukket rundt i diverse lufthavne. Det er både sjovt og giver de små ben et hvil.

Emma er begyndt at vise stor interesse for at deltage i madlavningen om aftenen. Det er dog alt for farligt med enten en sløv smørkniv eller en skarp køkkenkniv. Derfor ønsker hun sig én af de smarte Kiddikutter knive fra kitchen4kids.dk. De er udviklet specielt til tumlinge (2-3 år), så de kan hjælpe til i køkkenet uden at komme til skade. 

Maileg er det skønneste danske mærke, der laver fine dukker udformet som mus og kaniner med diverse tilbehør. Emma har et dukkehus med Maileg-ting og mangler et bord med stole. Dette cafésæt er så sødt og metallet kan tåle at ryge på gulvet. 

Sandalerne fra Angulus skal helt klart bo på hendes små, nuttede fødder hele sommeren! De er så smukke i rosa lak med guldglimmer og det fineste hjerte ovenpå foden, der både pynter og giver luft. 

Soft Gallery er mit yndlings børnetøjsmærke og samtlige dele af hver kollektion måtte meget gerne flytte ind i Emmas garderobe! Her har jeg valgt at vise en blød kjole, der er meget velegnet til hverdagsbrug. Den er på udsalg lige nu. 

Jeg glæder mig til at fejre min store pige og håber, hun bliver rigtig glad for sine gaver. Farmand og jeg giver hende nok noget praktisk (sko, regntøj eller lignende), for resten af familien er altid så gode til at forkæle hende med legetøj og sjove ting. Tænk, at hun snart bliver 2 år... Tiden går alt for stærkt!