fredag den 28. februar 2014

Hej weekend!

Fredag er min yndlingsdag, for så venter to hele dage, hvor Far har fri og kan hygge med os herhjemme. Vi prøver at lave så få aftaler, som muligt, så der er masser af tid til spontane indslag eller bare at være sammen i nuet. Emma har en alder nu, hvor der helst skal ske noget i løbet af en dag, så vi sørger for enten at lege i haven eller tage i vores bys nye, fantastiske legeland. Der kan hun (og forældrene) fyre en masse krudt af, mens motorikken bliver trænet og samværet bliver styrket.

Denne weekend er én af de føromtalte uden en eneste aftale skrevet i kalenderen. Det er skønt og jeg glæder mig! Især til at vågne uden vækkeur sammen med min mand og datter, og lade vejret og overskuddet bestemme, hvad dagen skal byde på.


Wheat cardigan - Joha uldbody - Name It bukser (lignende) - Angulus sutsko



tirsdag den 25. februar 2014

Zara fra top til tå

Min smukke pige inden vuggestuen. Ostehapser er det helt store hit i øjeblikket! Det var de også, da hun skulle lære at spise andet end grød og mos. Jeg blev så glad, da de kom i en økologisk version!

Alt Emmas tøj er fra Zara.







mandag den 24. februar 2014

Skønne fund fra lagersalget

Poppy Rose-lagersalget skuffede bestemt ikke! Der var tre langborde fyldt til randen med bunkevis af lækkert tøj til næsten ingen penge (i forhold til, hvad tøjet normalt koster). Stemningen var i top, ingen skubbede, alle havde god tid og hjalp hinanden med at finde størrelser og mønstre. Min mor og jeg fandt en hel del lækre ting til Emma, som hun kan passe enten til vinter eller næste sommer. Jeg elsker at være på forkant med de næste sæsoner og kunne glæde mig til at finde de lækre udsalgsfund frem!

Her er et par af de ting, vi købte:

Smuk sommerkjole i skønt Liberty-print



Trøje i 100% merinould



Kjole i verdens blødeste jersey



fredag den 21. februar 2014

Poppy Rose lagersalg





Et af mine yndlingsmærker til børn, Poppy Rose, holder lagersalg denne weekend!

I dag fra 15-19 og lørdag fra 11-15.

Adressen er:
Mødesalen "Kostalden"
Ved hjørnet af Øster Allé og Parken
Brumleby 52
2100 København Ø.

Jeg skal derind i eftermiddag med min faste shoppepartner (min søde mor), hvor vi forhåbentlig kan finde lidt fine ting til Emma. Hun mangler en masse sommertøj, så jeg håber, vi kan finde lidt kjoler, shorts, tunikaer og tynde cardigans.

Hav en dejlig weekend!

torsdag den 20. februar 2014

Forårssko til Emma

Jeg har længe overvejet, hvilke sko Emma skulle have til foråret. Jeg er kæmpe fan af Angulus og overvejede meget et par lækre støvletter derfra, men eftersom den lille dame er lidt af en drengepige og gerne suser rundt på legepladsen og laver ballade, valgte jeg at gå efter nogle mere praktiske sko med større bevægelighed.

Længe var jeg sikker på, at Nike Free var det rigtige valg. De vejer ingenting og fås i et væld af farvekombinationer. Men de Emma prøvede dem, fandt jeg ud af, hvor brede de er i de små størrelser! Hendes fod er lang og smal (som moderens), så Nike bliver først god, når hun bliver ældre.

Det endelige valg faldt på en lækker sko fra New Balance, som jeg havde læst rigtig godt om på forskellige blogs. Den er super smal, praktisk i farve og materialer, og nem at tage af og på på grund af velcroen. 

Vi er fans og glæder os til at tage dem i brug, når det bliver lidt lunere i vejret!





onsdag den 19. februar 2014

Mormors fødselsdag & legeland

Sidste weekend var så dejlig, at vi stadig lever højt på den! Lørdag var det min elskede mors fødselsdag, som hun valgte at fejre med en super hyggelig pigefrokost med de 20 nærmeste veninder og familiemedlemmer. Emma tilsluttede sig selskabet ud på eftermiddagen og havde en fest med at charme sig ind på alle tilstedeværende og smage chokolade for første gang. 


Det glade fødselsdagsbarn <3
Kjole fra Norlie, kaninvest fra Sofie Schnoor





Om morgenen overraskede vi fødselsdagsbarnet med morgenbrød, flag og sang på sengen. Vi havde fortalt Emma i bilen på vej dertil, at hun skulle være stille, fordi vi skulle overraske mormor. Da vi træder ind af hoveddøren, vælger hun at råbe "hurraaaa", så mormor blev ikke så overrasket, men rigtig glad! 

Søndag var vi i legeland med Emmas ven fra vuggestuen, som vi gik i mødregruppe med. Hans forældre er nu vores gode venner og vi havde en sjov eftermiddag, der endte med dejlig middag hos dem. 



Body fra Joha, cardigan fra Wheat, bukser fra Name It, sutsko fra Angulus







torsdag den 13. februar 2014

Endelig forår

Foråret viser sine første tegn og det er meget tiltrængt! Jeg har ventet hele vinteren på at se grønne skud spire frem, knopper på træerne og sol gennem vinduerne. Minusgrader og mørke er jeg bestemt ikke fan af, så vinteren føles altid meget lang. Nu er det pludselig så godt som lyst, når den lille frøken vågner og det nyder jeg. 

Her er lidt billeder fra weekenden, hvor vi nød det dejlige, milde vejr i haven. 

Frakke fra Benetton, hue fra MP, jeans fra Diesel, støvler fra Angulus












mandag den 10. februar 2014

Inspiration til Emmas ønsker

Tiden flyver afsted og om lidt mere end to måneder fylder lille Emma 2 år! April er en travl og hyggelig måned i vores familie fyldt med fødselsdage. Vi skal både fejre Onkel, Emmas ven fra vuggestuen, min niece, min mand, Emma og min veninde. Eftersom Emma og hendes far har fødselsdag med præcis en uges mellemrum, har vi valgt at slå dem sammen og holde én stor fødselsdag. Vi gjorde det sidste år og vil gentage successen indtil Emma om nogle år forstår, hvad fødselsdag betyder, og derfor skal have sin helt egen dag. Indtil da vil vi hellere samle hele familien end dele den op over flere dage. 
Jeg har længe tænkt på ønsker til Emma og har nu lavet en inspirationscollage, hvor de vigtigste ting er samlet. 



Bobles er et fuldstændig genialt mærke, der laver tumlemøbler til små og store børn. Produkterne er bløde, sjovt udformet som søde dyr, nemme at rengøre, sjove at tumle på og gode at træne motorikken med. Vi er fans og ønsker os derfor endnu et dyr til samlingen. Krokodillen er smart, fordi den kan bruges som trappe og jeg forestiller mig, den skal ligge ved hendes seng, så hun selv kan kravle op i sengen, når hun er stor nok til at få lavet tremmesengen om til juniorseng.

Tøjbøjlerne i mit yndlingsstof "Liberty" er så fine og ville sætte prikken over i'et på Emmas fine kjoler, der hænger fremme på værelset. 

Angulus er mit absolutte yndlingsskomærke - både til Emma og til mor! Sålerne er i det blødeste rågummi, mange af modellerne fås i smalle versioner og så er de i fantastisk kvalitet i læder eller lak. Disse laksko vil være gode i vuggestuen, fordi de nemt kommer af og på ved hjælp af velcro. Desuden er lakken så nem at tørre fri for snavs.

Kufferten fra Trunki er så smart! Børn elsker at have ansvaret for deres helt egne ting, også på ferier. Denne kuffert kan fyldes med barnets egne ting og så kan barnet sidde på den og blive trukket rundt i diverse lufthavne. Det er både sjovt og giver de små ben et hvil.

Emma er begyndt at vise stor interesse for at deltage i madlavningen om aftenen. Det er dog alt for farligt med enten en sløv smørkniv eller en skarp køkkenkniv. Derfor ønsker hun sig én af de smarte Kiddikutter knive fra kitchen4kids.dk. De er udviklet specielt til tumlinge (2-3 år), så de kan hjælpe til i køkkenet uden at komme til skade. 

Maileg er det skønneste danske mærke, der laver fine dukker udformet som mus og kaniner med diverse tilbehør. Emma har et dukkehus med Maileg-ting og mangler et bord med stole. Dette cafésæt er så sødt og metallet kan tåle at ryge på gulvet. 

Sandalerne fra Angulus skal helt klart bo på hendes små, nuttede fødder hele sommeren! De er så smukke i rosa lak med guldglimmer og det fineste hjerte ovenpå foden, der både pynter og giver luft. 

Soft Gallery er mit yndlings børnetøjsmærke og samtlige dele af hver kollektion måtte meget gerne flytte ind i Emmas garderobe! Her har jeg valgt at vise en blød kjole, der er meget velegnet til hverdagsbrug. Den er på udsalg lige nu. 

Jeg glæder mig til at fejre min store pige og håber, hun bliver rigtig glad for sine gaver. Farmand og jeg giver hende nok noget praktisk (sko, regntøj eller lignende), for resten af familien er altid så gode til at forkæle hende med legetøj og sjove ting. Tænk, at hun snart bliver 2 år... Tiden går alt for stærkt!










fredag den 7. februar 2014

Sukkerfrie bananmuffins



Sidste weekend lavede jeg disse bananmuffins og de blev så gode! Jeg blev inspireret af opskriften på krydrede banankager i "Krudtugler og kanelsnegle" af Sif Orellana (skøn bog forresten!), men har ændret en hel del på opskriften og lavet den til min egen. Jeg tåler ikke sukker og har derfor lavet opskriften om, så den er fri for hvidt sukker. De smager skønt og sødt, så sukkeret er bestemt ikke savnet! Især Emma og Onkel Thomas er vilde med dem. I aften skal de få fornøjelsen af de lækre muffins igen, da jeg ikke kunne lade være med at bage dem igen i dag. Det er tredje gang på to uger og det siger meget om, hvor gode de er, for jeg bager ellers virkelig sjældent! Faktisk kun, når vi holder fødselsdag. Når man (igen) har fået købt for mange bananer og de ligger og bliver brune i frugtskålen - så er det tid til muffins!

Trines sukkerfrie bananmuffins:

12 stk.

3 store, modne bananer
2 æg
1 dl youghurt naturel
150 g Birkesød eller andet kunstigt sukker
125 g blødt smør
250 hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
100 g sukkerfri mørk chokolade

Tænd ovnen på 180 grader. Blend bananer og æg i foodprocessor og tilsæt yoghurt. Blend det hele godt. Rør sukkeret med det bløde smør (jeg bruger fingrene) til en blød, lys masse. Tilsæt massen i foodprocessoren og blend godt. Bland mel, bagepulver og kanel, og vend det forsigtigt i dejen med en dejskraber. Tilsæt den finthakkede chokolade. Fordel dejen i en smurt muffinform (en stor spiseske i hvert rum) og bag dem i 30 minutter. Lad kagerne køle helt af inden de spises. De er mest luftige samme dag, men smager også skønt dagen efter, hvor de er mere bastante. 

God fornøjelse og rigtig god weekend!  







onsdag den 5. februar 2014

Zara

Et mærke, jeg bliver ved med at vende tilbage til, når der skal købes basistøj til Emma, er Zara. De laver altid lækkert tøj i god kvalitet til få penge. Jeg elsker deres evne til at være på forkant med børnemoden uden at få børnene til at ligne påklædningsdukker. Emma er så heldig at, hendes mormor køber Zara til hende i Spanien og hendes farmor og faster køber fine ting på Kreta, når de er på ferie. Man kan altid få et helt andet udvalg i udlandet. Denne sæson er fyldt med quilt, pasteller, denim, blomster og blonder. Emma er netop vokset ud af alt i Zaras størrelse 94, så jeg har været på nettet og finde lidt fine ting frem i næste størrelse, som kan ses herunder. 







Blomstrede bukser



mandag den 3. februar 2014

Bottega Veneta - ægte kærlighed


Min kærlighed til italienske Bottega Veneta er stor! Siden en rejse til Rom for ca. 10 år siden, hvor min mor købte en smuk taske, har jeg været forelsket. Jeg elsker min lille pung, som kan rumme ufatteligt mange kort, men som ingenting fylder i tasken. Derudover er jeg den heldige ejer af et flettet armbånd i sølv med læderdetaljer. Det er helt fantastisk, bliver desværre ikke produceret mere. Mærket oser af kvalitet, håndværk og luksus. Der er ingen grimme logoer og man bliver aldrig træt af det flettede læder, der blot bliver smukkere og blødere ved brug. 

Disse ting måtte meget gerne flytte ind i mit hus:


Rubber Black Brown Shaded Eyewear BV 247

Nero Intrecciomirage Messenger Mini Bag
Nero Intrecciato Nappa Veneta


Hvis du også er forelsket, kan du se meget mere på www.bottegaveneta.com