tirsdag den 10. juni 2014

Sommerhuslykke

Vi har haft nogle skønne dage i sommerhus med Farmor, Farfar, Faster og Onkel. Emma har nydt den overvældende opmærksomhed og kærlighed i fulde drag. Efter to døgn sammen, var hun ret overstimuleret og trodsig, men efter et par timer hjemme var hun helt sig selv igen og spørger hele tiden efter især Faster, som vist er Emmas bedste ven <3 Faster er blevet hevet i, styret rundt og krammet hele weekenden.

Vi har spist masser af is, købt varmrøget laks i Odden Havn, spist morgenmad i solen, siddet udenfor til kl. 23.30 og slappet af på vattæpper med store bunker magasiner. Mændene fik klippet hæk og Emma hjalp med at pudse vinduer, så der er fint til Fasters fest om to uger. 

Selvom jeg elsker mit hus, er jeg vild med at lade batterierne op væk fra hjemmet, hvor jeg ikke tænker over indkøb, vasketøj og huskesedler i ligeså højt grad. Jeg kan bedre slå hjernen fra og være i nuet. Se en hel Disney-film med Emma, tegne tegninger, spise is og læse blade med god samvittighed. Vi er så heldige både at have muligheden for at koble fra i min mands forældres sommerhus ved Vig og mine forældres sommerhus i Sverige ved Örkelljunga. Vi elsker at være der!


Ver de Terre fleece HER // Wheat leggings HER // New Balance sko HER
Petit Crabe solhat HER
To bestemte damer :) Emma og Faster



MarMar cardigan HERog leggings HER
Petit Crabe UV-dragt HER



Ingen kommentarer:

Send en kommentar