fredag den 28. februar 2014

Hej weekend!

Fredag er min yndlingsdag, for så venter to hele dage, hvor Far har fri og kan hygge med os herhjemme. Vi prøver at lave så få aftaler, som muligt, så der er masser af tid til spontane indslag eller bare at være sammen i nuet. Emma har en alder nu, hvor der helst skal ske noget i løbet af en dag, så vi sørger for enten at lege i haven eller tage i vores bys nye, fantastiske legeland. Der kan hun (og forældrene) fyre en masse krudt af, mens motorikken bliver trænet og samværet bliver styrket.

Denne weekend er én af de føromtalte uden en eneste aftale skrevet i kalenderen. Det er skønt og jeg glæder mig! Især til at vågne uden vækkeur sammen med min mand og datter, og lade vejret og overskuddet bestemme, hvad dagen skal byde på.


Wheat cardigan - Joha uldbody - Name It bukser (lignende) - Angulus sutsko



Ingen kommentarer:

Send en kommentar