mandag den 16. juni 2014

Søndag med dukketeater og kanalrundfart

Vores søndag eftermiddag blev tilbragt i selskab med Emmas kusine, mormor og morfar. Vi tog i Kongens Have for at se dukketeater, som er gratis tirsdag til søndag hele sommeren. Der er forestillinger kl. 14 og 15 og det er et stort hit for alle de mindste børn. Læs mere HER. Emma var meget optaget af det, men mistede også koncentrationen et par gange. Hendes kusine på 3 år havde større glæde af det og grinede højt flere gange. Vi endte dagen med en kanalrundfart med start i Nyhavn. Jeg har altid elsket at være på kanalrundfart, for København er så smuk om sommeren og jeg er i mit rette element i nærheden af vand. Det viste sig, at Emma har arvet min kærlighed til både og hav, for hun elskede det! Hun startede sin egen fest, der både indebar høje råb, dans og fremvisning af sit fine tøj til fremmede. Alle turisterne grinede af hende og tog en masse billeder af den lille charmetrold. Emma har i lang tid råbt "hallo", når vi kørte under broer og tunneller, og det blev flittigt råbt (højlydt) under de mange broer på hele rundfarten til stor morskab for turisterne og guiden.

Vi skal snart på kanalrundfart igen!

Hat fra H&M HER // Kjole fra Super Carla, lignende HER // Sandaler fra Angulus HER









Ingen kommentarer:

Send en kommentar