torsdag den 23. januar 2014

Tipi fra Serendipity




Emmas skønne tipi er fra franske Serendipity (http://www.serendipity.fr/mon-tipi/10-1817/p). Jeg var tidligt ude med julegaverne og købte den derfor allerede i september. Det viste sig at være virkelig heldigt, for en måneds tid før jul var den udsolgt og er det igen i øjeblikket. Man skal holde sig til, når den kommer på lager! Den kostede ca. 1200 kroner og er alle pengene værd, for Emma elsker den. Vi satte den op et par dage før jul, mens hun sov lur, og da hun vågnede, blev hun meget overrasket. Faktisk så overrumplet, at hun blev lidt ked af det. Humøret skiftede dog hurtigt og senere samme dag ville hun gerne derind sammen med sin elskede Faster. Når Faster tør, tør Emma også. 



Vi har valgt at lægge en rund madras i bunden - både for at gøre den blød at sidde i, men også for at holde stængerne på plads. Madrassen er lavet til en sansegynge og er fra www.regnbueleg.dk. Ovenpå madrassen ligger et blødt lammeskind fra Ikea og som ekstra hygge er der tre puder fra H&M Home. Emma elsker at ligge og kigge op på den skønne lyskæde fra Happy Lights, som giver den hyggeligste belysning. Udvendigt har jeg pyntet tipien med store honeycombs fra Søstrene Grene. 








Når Far og Emma hver eftermiddag leger tagfat, løber hun ind i tipien og har helle derinde (tror hun - Far mener tit noget andet). Det er så hyggeligt, at hun har sit eget lille sted midt i vores store stue. Sidste weekend faldt hun endda i søvn derinde sammen med Far, da det var tid til en lur og hun havde lidt feber. Hun sover ellers aldrig andre steder end i sin seng herhjemme. Men tipien er så tryg og hyggelig. Jeg vil anbefale den til alle med børn!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar