fredag den 25. juli 2014

Sommer, sol og Tivoli

Vi var så heldige at få et Tivoli-årskort i bryllupsgave af vores skønne naboer. Derfor tog vi dem i sidste uge under armen og tog i Tivoli. Deres drenge er Emmas store idoler og de havde en fest sammen alle tre. Emma havde kun været derinde til vores bryllup, hvor hun var træt, kold og kun prøvede karussellen. Derfor var dette hendes første rigtige Tivoli-tur og hun nød det i fulde drag. Flere gange nægtede hun at holde mig og farmand i hånden, men naboens store dreng måtte altid <3 

Vi havde nogle dejlige timer og fik fyldt maverne med softice, Rasmus Klump-pandekager, slikkepinde, smoothies og lækre nudelretter på Wagamama til aftensmad. Emma var meget modig og ville gerne prøve de samme ting som drengene. Vi legede i Rasmus Klump-land, prøvede Den flyvende kuffert, Blæksprutten og Veteranbilerne. Hun var så træt på vejen hjem og havde haft den bedste dag. 

T-shirt fra Stella McCartney Kids (udsalg)  HER // Leggings fra MarMar (udsalg) HER // Sko fra 10IS (udsalg) HER









Ingen kommentarer:

Send en kommentar